Klovnfisken
oceanreef.dk - Giga Koral sending , Åben imorgen fra 10-16 + Billeder
decocean - Mange nye Aquaforest produkter
oceanreef.dk - Tilbud Rollermat

De forkætrede US-koraller del 3 – afslutningen.

Forum for snak om alle typer koraller.
Rev Rokke
Brugeravatar
Indlæg: 3108
Tilmeldt: tors 1. dec 2011 00:39
Geografisk sted: Ganløse
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden: 2005

De forkætrede US-koraller del 3 – afslutningen.

Indlægaf crazy seahorse » tors 1. dec 2016 23:35

Her er så den sidste del af Del 3 af artiklerne om US-korallerne.
Det her afsnit indeholder også nogle lidt mere nørdede ting - udover en del billeder, selvfølgelig.
Her tænkes på afsnittet om identifikation. Jeg har forsøgt at skrive det så enkelt som muligt, så det ikke bliver alt for langhåret.
Jeg skulle også gerne selv kunne forstå det.

Here we go:

Hvorfor bekymre sig om hvad korallen hedder?

Er det nu så vigtigt at vi kender en korals videnskabelige navn?
Ja, det vil jeg påstå, men det er ikke for at vi alle skal blære os med en masse latinske navne. Nej, det giver os som akvarister mulighed for at søge flere oplysninger om korallen.
Hvor kommer den fra? Hvilke forhold lever den under? Står den højt, eller lavt? Skal den have meget eller lidt flow? Vil den trives bedst i skyggen under andre koraller? Skal den måske have fuldt lys?

Er man ny i hobbyen kan det feks være svært at se, om en koral er en deepwater koral(dybhavstype). Så sætter man den måske helt oppe under lyset, der hvor mange acroer trives, et typisk Acropora spot – og så bliver den måske bleget og man mister den måske til sidst.
Men har man det latinske navn så har man, selv som nybegynder en mulighed for at finde ud af, hvordan man skal håndtere sin nye koral.
34 JF Blueberry gum deepwater.jpg
Hvordan skal man ud fra navnet vide, at det er en type som ikke nødvendigvis vil trives helt oppe under lyset?
34 JF Blueberry gum deepwater.jpg (120.99 KiB) Vist 5186 gange

35 JF purple blade simplex.jpg
Eller denne her?
Jason Fox: Purple blade simplex.
35 JF purple blade simplex.jpg (78.82 KiB) Vist 5186 gange

Disse dybhavs typer er nogle af dem jeg selv finder det ret vanskeligt at holde. Jeg har prøvet flere forskellige typer med mildt sagt dårlige resultater. Jeg tror ganske enkelt jeg har for meget lys over mit display – eller for lidt flow, selvom det lyder usandsynligt – men så kan det være for ensidigt.
Mit seneste forsøg er en Acropora lokani. Den står ret højt i revet, men er placeret under bølgebryderen. Den er begyndt at vokse, men har også grene der bliver hvide. Den burde nok sættes nedad, men det kniber med at finde plads til den. Nu er den fragmenteret og står i plejeakvariet, hvor jeg kan give den ekstra opmærksomhed.
Acropora lokani.

Dybhavs koraller lever typisk fra 15 – 18m. I den dybde er det overvejende det blå lys der trænger ned. De har langstrakte grene med langt mellem corallites (polypperne). Vævet mellem de meget spredte corallites er helt glat.
Acropora lokani har et ret stort udbredelsesområde, Australien, Fiji, Filippinerne, Thailand og Singapore, Samoa mv. A.lokani er ikke så almindelig set i naturen, trods det ret store udbredelses område.

Jeg vidste faktisk ikke, at der fandtes popnavne til Acropora lokani, men selvfølgelig gør der det.
Acropora "20.000 Leagues lokani"

Den hedder sådan, fordi den stammer fra ”20.000 leagues under the sea”. Det eneste jeg har fundet om navnet er, at det sikkert henviser til Jules Vernes bog fra 1869, der på dansk kom til at hedde ”En verdensomsejling under havet”. Den engelske titel på filmatiseringen af bogen er netop ”20.000 leagues under the sea”.

Ved moderat lys får den lilla spidser og helt tyrkis base. Ved kraftigere lys bliver den kraftigt blå/lilla.
Den viste sig desværre at være svær at holde. Den brød sig ikke om de let svingende værdier, der kan opstå i et revakvarie. Den er siden røget helt ud af hobbyen, da alle fragmenter- og moderkolonien er gået til.
Reeffarmers kunne heller ikke levere de allerede reserverede eksemplarer.
Acropora "30.000 Leagues under the sea"

Så kom der da bare en ny version. ”30.000 Leagues under the sea”. Den er lidt anderledes farvet og virker mere holdbar. Det er sandsynligvis den man ser spredt i dag.

Finder man på et godt navn, skal man sikre det. Det viser nedenstående eksempel:
Acropora"Strawberry Shortcake" er en populær og attraktiv koral. Den er navngivet af Unique Corals. Men det beskriver egentlig korallens udseende ret godt.
Efter min mening er det spot on og lidt med et glimt i øjet. For mig gør det ikke noget, når et popnavn også får en til at trække på smilebåndet.
Så længe det er gjort elegant. Der er nærmest en vis form for poesi over navnet, synes jeg. Navnet smager af sol og sommer.
Der er enighed om, at SSC er en Acropora microclados
39 1 A.-Microclados-normal vild.jpg
Til at begynde med tager vi et billede af den originale Acropora microclados.
Her en vild fra Great barrier reef.
39 1 A.-Microclados-normal vild.jpg (55.98 KiB) Vist 5186 gange

39 Strawberry-Shortcake-original-UC.jpg
Det her er den originale Strawberry shortcake fra Unique Corals. Den der startede ”shortcake trenden”.
39 Strawberry-Shortcake-original-UC.jpg (28.08 KiB) Vist 5186 gange

Andre har så forsøgt at få en del af ”kagen” ved, at kalde andre typer der ligner for noget med shortcake.
Acropora nasuta er en af dem der har været i spil som en SSC, men det er ikke den rigtige.
40 Strawberry-Shortcake .jpg
Et close up billede, af den originale SSC
40 Strawberry-Shortcake .jpg (46.8 KiB) Vist 5186 gange

Ora forsøgte sig også, men da navnet SSC er registreret, så kaldte de deres for ”shortcake”, altså uden strawberry (jordbær)
41 1ORA-Shortcake.jpg
Den originale ORA short cake.
Den er knap så flot, som den fra Unique Corals.
41 1ORA-Shortcake.jpg (28.28 KiB) Vist 5186 gange

ORA får tilsyneladende en shortcake mere. Det er en Acropora latistella med en smuk farvesammensætning. Da de jo ikke kan kalde den for strawberry shortcake eller bare shortcake (det navn har de jo brugt), så opfinder de et nyt navn, de kalder den for - ”Bali shortcake”
41 Bali-Shortcake-Latistella.jpg
Acropora "Bali shortcake" fra ORA.
Det er altså en Acropora latistella.
41 Bali-Shortcake-Latistella.jpg (47.91 KiB) Vist 5186 gange

Vild Bali shortcake, Sådan ser en Acropora latistella ud på revet.

Sådan ser Bali shortcake ud, når den er etableret i akvariet.


Australierne ville da også være med. De kaldte den bare ikke SSC direkte.
Det er formodentlig en A.microclados men den har bare blå spidser. Smuk smuk koral, men navnet altså.
Acropora ”Badabing” Doh. Man skulle ikke tro det, det er næsten kikset. Det burde de kunne gøre bedre.


Et par andre eksempler på "popnavne". Nu har jeg fundet dem frem jo:
Acropora "wicked orchid" En LE fra Reeffarmers.

Acropora "Wicked Orchid" har reeffarmers fra Coral revolution og det er dem der har navngivet den.
De syntes den havde ”orkidé farver” - hvad det så er for noget. Det passer nok på de fleste koraller.
45 acro after party.jpg
Acropora "After party" ???????
45 acro after party.jpg (113.45 KiB) Vist 5186 gange


En af mine favoritter udi den ædle popnavns kunst er denne her:
Acropora ”Tinas pink orgasm”

Acropora ”Tinas pink orgasm” stammer oprindelig fra Indonesien og kommer fra et firma ved navn Wet Thumbs Inc.
Dette firmas ejere hedder Dan og – Tina. Muligvis refererer det til nogle særlige indforståede evner Dan besidder, men der er ikke yderligere forklaringer på navnet.
Personligt ville jeg ikke udsætte mig selv for eventuelle spydige kommentarer, ved at kalde en koral sådan – min kone hedder også Tina. Men sjovt navn er det da.

Lidt om identifikation.

Taksonomi er videnskaben om organismernes klassifikation, dvs. deres beskrivelse, navngivning og indplacering i klassifikationssystemet.
Altså er det en videnskabelig beskrivelse der ligger til grund for det latinske navn. Det udarbejdes efter meget strikse regler og det er typisk forskere, biologer - altså videnskabsfolk der laver dem.
Dr. J.E.N Veron, tidligere chef forsker på Australian Institute of marine science har navngivet ca 20% af vores koraller.
Det er ikke videnskabsmænd/forskere der, som udgangspunkt, finder på popnavnene. Det er typisk de kommercielle farmere, forhandlere, eller andre der hitter på dem - med svingende succes synes jeg.

Veron har udarbejdet et program, som en hjælp til ID af koraller. Det kan alle der har lyst anskaffe sig. Det opregner en lang liste over punkter der skal/kan undersøges, når en koral skal identificeres.
Der er et link, hvor listen er vist under referencer i slutningen af artiklen.

Da man har et ret godt kendskab til mange arters udbredelses område, så starter man ofte her.
Hvis man ved hvor korallen er indsamlet, så taster man indsamlingsstedet (det geografiske findested) ind. Det indsnævrer mulighederne, da det udelukker de arter der ikke findes her.
Herefter arbejder man sig igennem listen, punkt for punkt. Hver gang man kontrollerer et punkt, så udelukker det arter. Til sidst står man med én eller måske to arter, som den koral man undersøger kan være.

Lidt forklaring omkring id-kendetegn hos de encrustende Montipora typer.

Hvis vi kigger på de encrustende Montipora-typer, som er den gruppe flere af vores US-koraller hører til i, så er der flere ting man kigger på udover den geografiske oprindelse.
En del er kendetegn man kan se på den levende koral, mens andre er undersøgelser af skelettet der må laves med en lup eller i et mikroskop.

Overfladen på korallen, Det vi kalder ”vævet”, kaldes på latin for coenosteum. Det er normalt helt glat.
Der er nogle strukturer, knolde eller bumper rundt omkring på vævet. Disse bruger man til at identificere korallen. De har forskellige navne, alt efter udseende, størrelse og placering.
1: Hvis ”knoldene” er mindre end corallites (de huller som polypperne kommer ud af), så hedder de papilae.
2: Er ”knoldene” større end corallites, kaldes de for tuberculae.
3: Er de placeret rundt om corallites, kaldes de for hhv, thecal papilae eller thecal tuberculae afhængigt af hvilken type strukturerne er.
4: Er ”knoldene” spredt i mellem corallites, kaldes de for coenosteum papilae eller coenosteum tuberculae.
5: Endelig, så kan disse ”knolde”, tuberculae, danne egentlige større formationer, eller ridges (kamme, som i bjergkamme), så hedder de verrucae.

Så langt så godt.
Hvad skal vi så bruge den viden til? Er det overhovedet noget man, uden for forskerkredse, kan bruge til noget?
Vi havde faktisk aktuel brug for de oplysninger i en tråd på SF for nylig.
Jeg havde solgt et eksemplar af Montipora confusa til en af mine venner her på SF. Jeg havde købt den for en del år siden, som M.confusa og regnede med at det var den rette id.
Der var en anden bruger, som gjorde opmærksom på, at det ikke lignede en M.confusa. Det lignede efter hans mening en Montipora capitata – og det viste sig, at han havde ret.
Montipora confusa.
På billedet er det tydeligt, at den har ridges – altså kamme.

Montipora capitata.
Her kan man tydeligt se forskellen fra M.confusa.

M.capitata har ikke ridges (kamme), den har afgrænsede knolde, de såkaldte coenosteum tuberculae/papilae, placeret tilfældigt, pegende op imod spidsen af korallen. Den danner slet ikke egentlige kamme (ridges). Så vi fik rettet navnet og både ham jeg solgte den til og jeg selv, kalder nu korallen for M.capitata.

Det er ikke nemt, at lave en korrekt id. Jeg har i forbindelse med udarbejdelsen af disse artikler, set dygtige, kompetente folk (Dana Riddle og Eric Borneman) komme frem til to forskellige konklusioner for id af den samme koral.
De har kaldt Montipora ”superman” for hhv M.danae og M.tuberculosae. Begge har vedlagt stort set identiske billeder som dokumentation. Begge skriver, ”det er her tydeligt at, der her at tale om en … osv.”

Nu skal man ikke dømme folk for hårdt, når de identificerer en koral forkert. Som nævnt er det en videnskab for sig selv.
Jeg har læst et eksempel, som Eric Borneman har publiceret. Han beskriver sit forsøg på, at identificere en koral han købte som en Montipora capricornis. Han har stort set alle de værktøjer der kan opdrives, alle de relevante referencer at støtte sig op af. Alligevel ender han med at måtte indse, at det ikke var muligt at lave en sikker id på det givne tidspunkt. Hans forsøg er i et link jeg har lagt i referencerne.

Tilbage til ”popnavnene”. Der er, som nævnt, ingen regler for ”popnavne”. Her er der frit slag. Du må kalde din koral præcis hvad du vil.
Når alt det er sagt, så kunne det være interessant at finde ud af – hvor kommer alle de popnavne fra? Hvem finder på dem? Og ikke mindst - må alle give en koral et navn?
Da jeg researchede til denne og de to foregående artikler, læste jeg adskillige sider på de amerikanske fora.
I flere af dem, har forskellige brugere givet udtryk for deres frustrationer over navne problematikken.De mener, at det virker som om det kun er de store, etablerede farmere der kan navngive colormorpher.
Farmere som Reeffarmers, Jason Fox, WWC, UC og lign. har en mærkbar, tydelig særstatus, der kunne ligne et monopol når det kommer til navngivning.
Det er nok ikke noget de ”store spillere” selv har valgt, selvom de er nok ikke kede af at det er sådan.
De sælger bare mange koraller og andre farmere sender dem selv deres specialiteter. På den måde får de private og mindre farmere ”hypet” lige præcis deres koral.
Man kan sige, at de ”rider på ryggen” af de store, til fælles gavn.
Reeffarmers er flinke til at give de små private kredit for navnet og for at fortælle, hvor de har korallen fra. Det ligger i hele Reeffarmers koncept.

Når en almindelig akvarist har en koral han, eller hun, synes er specielt farvet og ser anderledes ud, kan de ikke bare give den det navn de synes og forvente at det accepteres. Den skal omkring en af de etablerede farmere, for at navnet kan vinde gehør i videre kredse. Det er ikke en ”lov”, men man må bare konstatere - at sådan er det bare.
Et eksempel: En akvarist i Alabama, havde fået en morph af Acropora ”oregon tort”, en smuk mørke blå A.tortuosa variant. Han mente den afveg så meget, så kan kaldte den for A. ”Alabama Tort”.
49 oregon tort.jpg
Den originale Acropora ”blue Oregon Tort”
49 oregon tort.jpg (20.81 KiB) Vist 5186 gange

Her er så H@rrys Acropora ”Alabama Tort”.

Er den forskellig fra Oregon? Eller er det bare et resultat af andet lys, andet flow og andre vandværdier? Døm selv.

Den stakkels, Harry fik åbenbart den del hug for sin navngivning, for han var en af dem der luftede sine frustrationer i de sites jeg nævner ovenfor.
Han bemærker frustreret, at hans navne ikke bliver accepteret på lige fod med feks. Jason Fox eller andre.
Han benytter ofte Alabama, eller hans brugernavn på Reef2Reef, H@rry(71) i forbindelse med de navne han giver sine koraller. Flere af de koraller han sælger, har navne som man ikke ser på andre salgssites.
Grunden kender jeg ikke. Det kan være nye varianter, men det kan også være allerede eksisterende typer. Men noget rod er det da. Mike Paletta kalder det da også i en artikel på Reefbuilders for ”The coral name game”.

Jeg har (for sjov) gjort endnu et forsøg på at lancere et nyt ”popnavn:
Acropora spec “ C.S. Diarrhea in a clayey lavender field”. Sådan!
Gad vide om det kunne slå an ”over there”?
Acropora spec. Diarrhea in a clayey lavender field

Det er selvfølgelig ment som en joke, men jeg må gerne. Popnavnet beskriver korallens særlige kendetegn og farver.
Brune farver, spredt med lind hånd udover hele korallen. Lavendelfarvede spidser og helt lerfarvet bund.
Jo jo, det skal nok blive et hit. (PS. Det er faktisk ”bare” en Acropora plana)
Sådan ser en Lavendelmark ud. Farverne passer da godt på ”min” koral. Den tynde mave kan man nok godt tænke sig til.


Her til sidst, vil jeg gerne kort dvæle lidt ved det det hele drejer sig om – US-korallerne.
Jeg skrev i en af de første dele af denne føljeton, at de sandsynligvis ikke findes i naturen, ude på revet. Ikke i ret stort antal i hvert fald.
Dog kommer de jo et sted fra.
Mit gæt er, at det måske kunne være fusioner. Veron påviste i 2000, at befrugtede koralæg kan ”fusionere” med andre befrugtede æg, umiddelbart efter de er blevet befrugtet. Dette VILLE kunne give disse, nogle gange, besynderlige og bemærkelsesværdige resultater. Det er nok ikke hverdags hændelser, men det KAN altså forekomme.
Et af de mest kendte billeder af en fusion.

Der er så vidt vides, hverken tale om fotomanipulation eller andet fup. Det er heller ikke to koraller der er skåret over og så sat omvendt sammen. Der er muligvis tale om det, som Veron påviste.

Man kender til tre former for fusioner hos koraller:
1: Isogenetisk fusion. Det er når to koraller, hvor vævet genetisk er ens, vokser sammen. Som man ind i mellem ser det hos Acropora, hvor grenene kan vokse sammen.
2: Allogenetisk fusion. Der er når to koraller der er genetisk forskellige, alligevel fusionerer.
3: Xenogenetisk fusion. Det er når koraller af helt genetisk forskellige arter, eller familier fusionerer.

De meget smukke farvevarianter vi ser blandt US-korallerne KUNNE være resultater af en af disse 3 typer af fusioner, ligesom de også kan være resultatet af det som Veron påviste, en sammensmeltning af to befrugtede æg.
Der er også en teori om at der kan være tale om, at en koral kan importere feks grønne flouriserende proteiner fra en anden koral, til deres eget væv.
De typer kaldes ofte for grafted corals. (grafted stammer fra podning, som vi kender fra feks. frugttræer)
Et eksempel på denne ”import” af flouriserende pigmenter til en koral.

Her en Acropora ”green jacketed ” divaricata. Den er fra Reeffarmers. En enkelt gren i denne koloni af Acropora divaricata er farvet grøn.
Man mener at det er grønne flouriserende pigmenter fra en flouriserende grøn Pocillopora damicornis, (Der stod i samme tank) der fra stedet hvor de trængte ind i vævet, har bredt sig ud over korallen.
Det samme her. Montipora capricornis rød/orange fra WWC med grønt pigment iblandet.

Mulighederne er mange, men man må afslutningsvis konkludere – at de fleste er meget smukke koraller.

Det var så slutningen på mine betragtninger, om de koraller der herhjemme kendes under betegnelsen US-koraller.
Det har været spændende at udarbejde artiklerne og jeg har lært en del nye ting.
Nu kan jeg lukke alle de sider jeg har haft åbne, ned. Det bliver min Pc begejstret for.

Er der spørgsmål eller kommentarer, så kom endelig frit frem med dem.

Erik



Der er anvendt følgende sites til udarbejdelsen af dette indlæg. Jeg håber, at jeg har husket dem alle.
De billeder der ikke er af mine egne koraller, er alle hentet på nettet og fra firmaernes hjemmesider.

http://www.reeffarmers.com/
http://www.jasonfoxsignaturecorals.com/
http://www.reefcentral.com/forums/showt ... 469&page=4
http://www.aquariumcreationsonline.net/sps.html
http://www.orafarm.com/
http://uniquecorals.com/
http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkning ... g/602.html
http://www.advancedaquarist.com/blog/ne ... -than-ever
http://blog.coralwonders.com/en/strawbe ... -pasiones/
http://www.advancedaquarist.com/2008/2/aafeature2
https://reefbuilders.com/2016/06/04/the ... name-game/
http://blog.coralwonders.com/en/categor ... guidebook/
http://www.aims.gov.au/
https://reefbuilders.com/2014/02/25/sch ... cool-grow/
http://glassbox-design.com/2008/reef-ne ... int-angel/
http://www.coralhub.info/
http://se11jari.blogspot.dk/2013/05/montipora.html
https://en.wikipedia.org/wiki/John_Veron
http://www.ultimatereef.net/forums/show ... pora-danae
http://www.saltcorner.com/AquariumLibra ... roupID=133
http://www.ultimatereef.com/TOTM/2010_february/
http://www.reefcentral.com/forums/showt ... ?t=2026264
http://www.nmfs.noaa.gov/pr/species/inv ... ncoral.htm
http://www.arkive.org/staghorn-coral/ac ... rvicornis/
http://animal-world.com/Aquarium-Coral- ... tton-Coral
http://www.baliaquarium.net/2-298-0/gal ... color.html
http://www.advancedaquarist.com/2003/11/inverts
http://166.78.194.238/forums/showthread ... &t=2274936
http://reefkeeping.com/issues/2002-04/eb/index.php
http://www.marinecompatibilityguide.com ... ageoffroyi
https://reefbuilders.com/2016/08/13/the ... -418855613
http://reefkeeping.com/issues/2006-02/nftt/index.php
http://www.tfhmagazine.com/details/arti ... adiata.htm
http://www.marinespecies.org/imis.php?m ... ersid=7602
http://www.marinespecies.org/aphia.php? ... &id=207522
https://reefs.com/coral/grafted-montipora/
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Indlæg: 2437
Tilmeldt: man 20. maj 2013 21:45
Postnummer: 2450 København SV
Saltvand siden: 1985

Re: De forkætrede US-koraller del 3 – afslutningen.

Indlægaf charlie saltvand » tors 1. dec 2016 23:42

Mere! MERE MERE!!!! :W

Skøn aften læsning :K :K :K

Kæft du er en gave her på forum :GO

Taaaak. Ps, kan jeg komme forbi søndag formiddag?
Rumdeler 540 L +100L sump. Mixed reef. + Søhest balje på 112 L.
Se min balje her viewtopic.php?f=94&t=73750
Happy Reefing.
Don't be normal, be YOURSELF

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 9358
Tilmeldt: lør 6. dec 2008 23:08
Postnummer: 2990 Nivå
Saltvand siden: 2006

Re: De forkætrede US-koraller del 3 – afslutningen.

Indlægaf Han$en » tors 1. dec 2016 23:51

Erik for helvé! Billede
Årets citat 2016:
"Priser er kun vejledende, alt kan forhandles"

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 36051
Tilmeldt: tirs 1. jun 2004 23:51
Geografisk sted: 3650 Ølstykke
Postnummer: 3650 Ølstykke
Saltvand siden: 1976

Re: De forkætrede US-koraller del 3 – afslutningen.

Indlægaf Carsten » tors 1. dec 2016 23:58

Utroligt at du kan blive ved og ved. :biggrin:
Du burde dit eget hjørne her på forum, hvor du beskrev hver enkelt art på samme grundige måde.

Gad dog godt vide hvordan nogle af de er nærmest selvlysende koraller ser ud i et mere normalt lys.
Der er vel ikke ret mange som blot har blåt lysover akvariet

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 9358
Tilmeldt: lør 6. dec 2008 23:08
Postnummer: 2990 Nivå
Saltvand siden: 2006

Re: De forkætrede US-koraller del 3 – afslutningen.

Indlægaf Han$en » fre 2. dec 2016 00:18

Carsten skrev:Utroligt at du kan blive ved og ved. :biggrin:
Du burde dit eget hjørne her på forum, hvor du beskrev hver enkelt art på samme grundige måde.

Gad dog godt vide hvordan nogle af de er nærmest selvlysende koraller ser ud i et mere normalt lys.
Der er vel ikke ret mange som blot har blåt lysover akvariet


Synes ofte når jeg kigger på de amerikanske forums at rigtigt mange har et 2:1 forhold på det blå i forhold til hvide, og ligger i egnen af 25.000K hvis ikke mere.

Men mange lamper har jo også nu både violet og UV LED's som uden at være videre synligt for øjnene rammer de fluorescerende pigmenter og får dem til at skinne.. Jeg har ikke lige mit kamera hjemme pt, da det er til rep så kan ikke demonstrere med billede.
Hvis jeg på min Pacific Sun lampe kun kører den hvide kanal samt UV og Violet, ligner lyset mest af alt omkring 8000K at se på. Har en lille pind af en rimelig techno-grøn Acropora i, der nærmest ligner et knæklys i den kombi :dizzy:
Årets citat 2016:
"Priser er kun vejledende, alt kan forhandles"

Rev Rokke
Brugeravatar
Indlæg: 3253
Tilmeldt: søn 11. dec 2011 01:25
Postnummer: 3250 Gilleleje
Saltvand siden: 2011

Re: De forkætrede US-koraller del 3 – afslutningen.

Indlægaf Allan M » fre 2. dec 2016 01:47

Kan læse disse indlæg om og om igen!
Tak for din viden og engagement.
Livet er for kort til ferskvand

Picasso aftrækker
Brugeravatar
Indlæg: 1833
Tilmeldt: man 30. aug 2010 13:50
Geografisk sted: Stege
Postnummer: 4780 Stege
Saltvand siden: 2011

Re: De forkætrede US-koraller del 3 – afslutningen.

Indlægaf Chrissy62 » tirs 28. feb 2017 17:18

Dejlig læsning, Erik. Og vældig interessant :)
Mvh
Christina Frisdahl Faurbye

Møn Rev: http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=2&t=44299&p=434032#p434032
Månedens akvarie september 2013: viewtopic.php?f=138&t=62205

Tilbage til Koraller

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster