Klovnfisken
oceanreef.dk - Tilbud Rollermat
decocean - Kejserligt uden svigt
decocean - Hammer SPS Fisk

De forkætrede US-koraller – mine erfaringer Del 2

Forum for snak om alle typer koraller.
Rev Rokke
Brugeravatar
Indlæg: 3108
Tilmeldt: tors 1. dec 2011 00:39
Geografisk sted: Ganløse
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden: 2005

De forkætrede US-koraller – mine erfaringer Del 2

Indlægaf crazy seahorse » man 11. jul 2016 01:43

De forkætrede US-koraller – mine erfaringer og lidt om navne. Del 2.

Det her er del 2, af artiklen om mine erfaringer med US-koraller. Del 1 ligger her: viewtopic.php?f=4&t=80155

I denne afdeling er der ikke så mange billeder med af andre typer. Det er primært billeder af de US-koraller jeg har, der er med. Der er også billeder fra nogle af de eksperimenter jeg laver med dem.
Som nævnt i den forrige del, så var billederne af andre typer med, for at ”bløde” op på den megen tekst.
I denne del burde der være rigeligt med billeder af de koraller det drejer sig om, så det bliver ikke bare ”kedelig” tekst.
De billeder der er af andre typer, er med af illustrative og sammenlignede grunde
Nå, here we go.

Montipora ”Slow Burn” eller Den gyldne monti.

Fin koral med en særpræget farve. Den er helt gylden, kan have grønne områder iblandet og har helt blå polypper. Den har en knoldet overflade, hvor de blå polypper gemmer sig nede i mellem knoldene. Det er en smuk koral. Anderledes med den gyldne farve.
Så vidt jeg har kunnet spore den, så er det en koral der er farmet hos Jason Fox Signature Corals. http://www.jasonfoxsignaturecorals.com/ I modsætning til Reeffarmes, oplyser Jason Fox ikke ret meget, om noget overhovedet, om historikken på de koraller han sælger. Ikke ret meget om hvor de kommer fra.
Det er muligvis/sandsynligvis tale om en farvevariant af Montipora verrucosa
Montipora ”appleberry” som jeg nævnte i første del ( den som gik til) er en colormorph af Montipora palawenensis og ”Den gyldne monti” KUNNE muligvis også stamme her fra.
Min personlige mening er, at denne type er et godt eksempel på det der tales- og skrives om på de amerikanske fora.
Snakken går på, at så snart en koral viser den mindste variation, så får den et nyt popnavn. Selv inden for samme firma opstår denne sammenblanding/forvirring og JF er ikke helt gået fri af dette.
Jason Fox Montipora slow burn

Jason Fox Pink passion Porites.jpg
Jason Fox Pink passion Porites
Jason Fox Pink passion Porites.jpg (27.72 KiB) Vist 4188 gange

WWC Kung Pow Monti  Jason  Fox.jpg
Denne her kommer fra World wide corals, men sælges af Jason Fox. Tre forskellige der ligner ”Slow burn” – og det er bare fra ORA. Kigger man på de andre koral-farmer sider, så er der en del flere. De har næsten alle en ”slow burn”, bare under et andet navn. Dette eksemplar tror jeg bare har fået mere lys, derfor er den mere grøn. Jeg har "gyldne montier" der ligner denne til forveksling.
WWC Kung Pow Monti Jason Fox.jpg (122.08 KiB) Vist 4188 gange

Jason-Fox-Slow-Burn-Monti.jpg
Jeg havde faktisk et mere fra Jason Fox. Her ser den lidt anderledes ud i farven end den første.
Jason-Fox-Slow-Burn-Monti.jpg (250.32 KiB) Vist 4188 gange


På billeder ser de tre ret ens ud. Porites er nært beslægtet med Montipora, så buddet på Porites er absolut relevant. ( Info: Porites kan også blive angrebet af MEN, netop fordi de er meget tæt på Montipora rent taksonomisk. Det er Acropora også, men ikke så tæt så de angribes af MEN, åbenbart).
Personlig synes jeg der er så stor usikkerhed omkring den korrekte betegnelse for denne art, så jeg kalder stadig min for både ”slow burn” (for det kan det sagtens være) og for ”Den gyldne monti”.
Folk kan kalde dem for det de vil, vi ved alle hvilken koral der er tale om.

Jeg fik min, sammen med én anden US-koral den 15.10.2013
gylden monti ved indkøb 2,5x2cm.jpg
Den gyldne monti ved indkøb. Billedet er det jeg fik fra sælger. Størrelsen står under billedet.
gylden monti ved indkøb 2,5x2cm.jpg (49.43 KiB) Vist 4188 gange

Korallen ca 5 måneder efter jeg fik den. Som man ser, er jeg oppe imod en overmagt af alger. Det er der en forklaring på (forhøjet jod og dermed generel ubalance), men det vigtigste er – at korallen trivedes fint. Algerne er der siden kommet styr på.


Efter forholdsvis kort tid røg den over i display. Den blev sat oppe i revet, ret tæt på overfladen og nær lamperne – og så blev den bleget, den blev næsten hvid. Tilbage i frag- observationstanken fik den forholdsvis hurtigt sin gyldne farve igen. Blegningen skyldtes, at jeg jo ingen erfaringer havde med denne type. De andre montier jeg havde, primært plademontier, var meget lyselskende og blev flottere og kraftigere i farven jo mere lys de fik.
Så jeg var helt på bar bund. Til alt held er denne type ret tilgivende, så det fik ingen konsekvenser.

Denne type vokser godt, en del hurtigere en feks M.setosa. Den er ikke svær og skal ikke have andre forhold end de andre typer. Som de andre, er den ikke glad for alt for meget/kraftigt lys. Den trives nok bedst på bunden, eller i den nedre del af revet. Har man sandbund er den også nemmere at fragmentere, da den encruster ud over bundlaget.
Jeg kører BB så derfor står min på en frag-disc. Disse disc´s øges så i størrelse med større og større diameter. Det giver korallen et lidt pyramide-agtigt udseende, efterhånden som den vokser.
Sådan ser min moderkoral ud i dag. Mobilbilledet er ikke så godt i farverne, men den er flot gylden med stænk af grønligt væv rundt på korallen. Den er lige fragmenteret og hele skørtet (vækstkanten) er skåret af. Et af fragmenterne fra den nylige fragmentering står lige til venstre for den.

Når den fragmenteres skæres der enten i disc´en eller i det der vokser ud i det frie vand. Jeg fragmenterer altid med en Dremmel. Jeg har ikke prøvet at klippe i den med en saks eller tang.
En lille pudsig ting jeg har bemærket er, at det hos mig virker som om, at jo mere lys den får jo mere grønlig bliver den. De grønne områder bliver flere og større.
Da jeg har en del fragmenter, så har jeg eksperimenteret lidt med lysforholdene.
Det her er et forsøg fra mit display. Den til venstre har stået i skygge fra koraller højere oppe. Den til højre har stået i mere ”frit vand” og har ikke i samme grad været i skyggen af andre koraller og den i midten, den med disc uden kalkalger på, er lige sat over i. Den har stået i fuldt lys. Man kan se, at det grønne har overtaget, jfr. det jeg skrev om WWC Kung Pow længere oppe.

Ved sidste fragmentering var der nogle mindre stykker. Som et forsøg blev de sat på højkant for at teste om vækstkanten blev mere grøn i fuldt lys. Som man ser, så er den nye vækst begyndt at blive grønlig, men den lodrette del (der får mindre lys) er gylden og den bliver dybere i farven jo længere den står.

Jeg har læst en teori om, at den øgede lysmængde skulle gøre at de grønne flouriserende proteiner bliver mere fremtrædende. Derved vil der blive mere grønt i korallen.
Hvis den teori holder, så burde de få den gyldne farve tilbage når lysmængden sættes ned, eller sammensætningen af lyset ændres. Det er jeg så i færd med at undersøge lige pt.
Uanset navn og forvirringen omkring dette, så er det en rigtig fin koral. Den kan alle med stabile værdier holde.

Montipora Green polyped ”sunset”

Hos denne type er der usikkerhed omkring slægten, fordi den har nogle karakteristika der er anderledes end hvad man almindeligvis ser hos Montipora.
Først, så er polypperne dobbelt så store som det man ser hos de andre typer.
På billedet her, kan man tydeligt se de meget store polypper.

Derfor hælder man til, at det muligvis er en Porites australiensis eller en lignende Porites type. Det kunne også være en Montipora foveolata eller en Montipora venosa der begge har store polypper.
Den er også blevet forvekslet med Montipora effloresscens, men denne har mindre polypper og minder mere om P.australiensis.
Montipora efflorescens

Australiensis.jpg
Montipora australiensis
Australiensis.jpg (19.58 KiB) Vist 4188 gange

De sidste to tror jeg ikke det er. Jeg har selv enten, M.effloresscens eller P.australiensis og de er ret forskellige fra ”sunset”. De har meget mindre polypper og begge mangler den orange bund, de er brunlige i bunden. Den er faktisk lidt sværere at holde synes jeg (jeg købte forøvrigt mit eksemplar som en ”sunset”) Med det rigtige lys kan man godt få orange bund på den af de to jeg nu har.
Montipora ”sunset” har orange bund uanset lyset, bare der ikke er for meget af det.

Jeg fik min i forår/sommer 2014. Den har det meste af tiden stået i min frag-tank, hvor den har vist sig at være ret voksevillig. Pudsigt nok, så ser frags ud til at have en mere moderat hastighed i væksten.
Den er nem at fragmentere med en Dremmel. Kan muligvis også klippes. Jeg har også ”trykket” frags af fra egg craten, når jeg har været for lang tid om at fragge på normal vis. Så vokser de ud over nettet. De trykkes nemt af.
Jeg har en del fragmenter af ”sunset”, så jeg eksperimenterer også med denne type en del med lyset.
Sunset i skygge vs. lys eksperiment.

Når Montipora ”sunset” får for meget lys bliver den brun i bunden. Rykkes den hen til en plads med mindre lys, så kommer det orange tilbage.
Jeg havde 10 stk som pga plads problemer blev sat i plejeakvariet. De blev alle brune i bunden og ret lyse i det, mens polypperne foldede sig ud som normalt, måske i lidt mindre antal. Så snart de blev flyttet til display, fik de den orange farve igen efter et stykke tid. Dem der er på billederne, har alle stået med brun bund.
Jeg har, som et eksperiment, sat et frag op i revet. Den står tæt på lyset, men i skygge under en
M. gaimardi og den er begyndt at farve fint ud og er også i gang med væksten.
Det er et mobil billede, taget sidst på eftermiddagen hvor det blå lys er begyndt at tage over. Den er nu begyndt at blive smukt orange i bunden og har fin PE. Man kan også se de forholdsvis store polypper.
Jeg håber at den vil encruste ud over de omgivende koralskeletter og danne en egentlig koloni, som den der er vist i videoen nederst.


Det rigtige flow og lys ser ud til at have stor indflydelse på typens udseende. Det er med denne type, som med de fleste koraller – man skal finde den rigtige balance.
Får de for meget lys hos mig, har de tendenser til at blive lysere og bundfarven bliver ikke skarpt orange, nærmere brun. Jeg har også observeret, at ved (for) meget lys øges antallet af polypper og da de er ret store, så dækker de helt for vævet så man næsten ikke kan se det og så bliver bunden også brun.
Får de for lidt lys, så vokser de ikke så hurtigt – men de får en kraftig orange bund.
De er jo afhængige af fotosyntesen og den drives af lyset, så man skal afstemme det nøje og måske eksperimentere lidt.

En anden ting der gør, at jeg personligt tror at det er en anden slægt, er en underlig sygdom/parasit/snylter, som min moderkoral fik. Det er IKKE MEN, det er tjekket grundigt.
Her er der 4 billeder af forløbet af den mærkelige sygdom/parasit den blev ramt af

Sygdommen breder sig.

Sådan så den ud, lige inden jeg tog den op.

Sådan ser den ud i dag.

Ingen af de andre typer har haft noget der ligner dette. Det ramte også kun moderkorallen. Selv fragmenter af ”sunset” der stod klods op af moderkorallen, blev ikke ramt.
Reeffarmer beskriver selv et lignende fænomen, hvor polypperne trækker sig ind i skelettet og korallen fremstår som død. Pludselig vender de tilbage, encruster ud over det døde og korallen lever videre.
Jeg har drøftet det med Jesper ØH og han har oplevet noget lignende.
Så måske var jeg for hurtig til at hive min op. Men den så meget død ud. Havde jeg vidst det jeg ved i dag, havde den nok fået lov til at stå. Ved nærmere eftertanke, så var der vist heller ikke begyndt at gro alger på den, så måske ville den have overlevet.
Man har fra Reefarmers side besluttet at sælge den under navnet ”The sunset monti”, indtil man har endelig fastlagt dens rigtige navn.
Den sidste LE reservation for denne var i marts 2010, hvorefter der ikke er kommet flere. Den er nu formeret så meget i farme, så den er forholdsvis almindelig på diverse salgssider.
Det er en fin koral, lidt flere udfordringer end nogle af de andre US-koraller, men ikke umulig.
Er man lidt øvet er det en spændende koral og man skal ikke være nervøs for at give sig i kast med den.

En fin video af Montipora ”sunset”
https://www.youtube.com/watch?v=xKJe7OZ5pbI

Montipora ”mystic monti”

Denne type er af nyere dato. Det første fragment blev solgt fra Reeffarmers i juli 2008. Den vokser ikke så hurtigt og er også kun solgt i LE kvartalsvis indtil januar 2013.
Montipora "mystic monti"

Det er ikke en Reeffarmers koral originalt. Den kommer fra Reef Works, der fandt den i en sending fra Australien der var under ompakning. Siden kom den til Reeffarmers, der så har opformeret den. Så navnet er sikkert fra Reef Works. Den bærer heller ikke navnet, Tyree.
Jeg har læst, at ”mystic monti” er en colormorph af Montipora tuberculosa.
M. tuberculosa.jpg
Montipora tuberculosa
M. tuberculosa.jpg (139.24 KiB) Vist 4188 gange

Bundfarven er orangerød/rød og den ligner lidt en ”reverse superman”. På flere US fora, kaldes den for begge dele. Montipora ”superman” er enten en M.danae eller M.tuberculosa så familemæssigt kan navnet ”reverse Superman” måske godt forsvares. Alligevel ser det ud til at hovedparten bruger navnet ”mystic monti”. Den har en lidt bumpet/knoldet vækst
Det specielle ved denne type er, at fem ud af de 12 tentakler i hver polyp er blå, mens de sidste 7 er brune. Det er denne type ene om at have. Der er glimrende billeder af de særegne polypper, i den video fra Tidal Gardens jeg har lagt ind længere nede i indlægget.

Jeg har ikke haft min så længe. Jeg fik den i maj 2016, så mine erfaringer er stadig ret tynde. Den virker som om den ikke er begejstret for så meget lys. Ikke i starten i hvert fald. Jeg måtte flytte lidt rundt på min og har nu sat den på bunden i display, hvor den har fået et medium skyggefuldt sted med moderat flow.
Den ser spændende ud og jeg håber at den vil udvikle sig yderligere.
Her er min mystic. Den begyndte at blive lysere, muligvis pga for kraftigt lys. Den er derfor flyttet til display, hvor den står på bunden. Den har siden genvundet sin farve igen.

En lille video af Tidal Gardens, hvor grundlæggeren, Than Thein gennemgår en del af Montipora slægten og også viser fine macro sekvenser af nogle af de koraller, jeg beskriver mine erfaringer med.
Han berører også kort navne problematikken og nævner, at den samme koral, kan få 10 forskellige navne af 10 forskellige akvarister, hvilket kan skabe forvirring.
Han nævner en Purple and gold Montipora spec. Det kunne sagtens være ”slow burn” eller ”den gyldne monti”. Mig bekendt er der ikke andre gyldne. Om det er en tilfældighed eller ej, så kalder han ikke denne her ved et populærnavn – det gør han med flere af de andre, ”mystic monti”, ”sunset”, ”purple haze” mv. Måske er han også, som jeg selv er, i tvivl om hvilket navn den har. Det er jo en af dem, som åbenbart/muligvis har flere navne.
https://www.youtube.com/watch?v=hiod_N9W8iw#t=149

For alle Montipora arterne gælder det hos mig, at de trives bedst i vand med gode stabile værdier og et lavt næringsindhold. Lidt mindre lys end Acropora typerne. Men man må prøve sig lidt frem.

Omkring værdier, så er Montipora generelt glad for en lidt højere Kh. Jeg har tidligere holdt en Kh på mellem 9 og 10. Jeg har siden sænket Kh, for at sætte vækstraten i hele systemet lidt ned. De klarer sig fint ved en Kh omkring en 7 – 8 stykker. De vokser bare ikke lige så hurtigt.

Hvad flow angår, så er de glade for godt med flow og det må meget gerne være et lineart flow.
Det indikerer opbygningen af deres skelet også. De fleste af typerne har en ”bumpet”, knoldet overflade.
De ”knolde” de har, kaldes i fagtermer for, tuberculae eller verrucae, hvilken af dem afhænger af deres form, størrelse og placering i forhold til corallites (mere om dette i del 3, hvor der er et afsnit om identifikation). Disse knolde har nogenlunde samme funktion, som den vi kender fra fartbump på vejene.
De nedsætter farten på flowet og skaber turbolens omkring polypperne. De sidder i ”dalene” mellem disse knolde, godt beskyttet .
I naturen lever disse typer ofte på den øverste del af revet, hvor der er et kraftigt flow.

Og nu til et par andre typer:

Acropora ”Joe the coral”

Dette er en koral fra ORA. Det er en smuk koral, der blev lanceret i det tidlige efterår 2008.
ORA har været noget under beskydning fra entusiaster der beskylder dem for, at så snart en koral viser den mindste afvigelse, så får den et nyt navn.

”Joe the coral” fra ORA´s hjemmeside.

Det har, iflg kritikerne betydet, at en del af de koraller der er lanceret/frigivet er under mistanke for at være ens. Mistanken går på, at ”Joe the coral” ligner Acropora ”roscoe”, Acropora ”borealis”og Acropora blue voodoo. Den ligner så meget , så flere mente at det var en og samme koral, bare med et nye navne.
Det som skulle gøre ”Joe the coral” særlig er, at den har mere almindelig vækst, den har mindre Pe (polyp extension) og at den har mere selvlysende grønt i basen. Det kan jo siges om mange typer.
Spørgsmålet er, om det er nok til at kalde det for en ny type? Kritikerne mener det ikke.
ORA siger at Borealis har kortere, tættere grene. Lysere grønne polypper og base, samt lysere blå spidser

Ilfg. ORA har Roscoe tyndere grene og dybere grønne polypper. . Den laves for øvrigt ikke mere. Man kunne få den tanke, at den trods alt lignede de to andre for meget. Så meget, så det var svært at oppebære eget navn.

ORA fortæller at Blue voodoo har de samme farver som de to andre, men har tykkere og længere grene.


Der er flere som mener, at det er en Acropora tenuis, men det er jeg ret sikker på ikke passer.
Jeg har selv A.tenuis og corallites er ikke forlængede på den. De er nærmest skålformede og meget korte, mens de på ”Joe the Coral” er tydeligt længere.
Her kan man se de skålformede corallites på Acropora tenuis

Jeg ved godt, at dette billede af ORA´s Joe the Coral allerede har været vist, men det er nemmere at sammenligne når de står over for hinanden.


Man ved, at koraller kan få forskellige udtryk afhængigt af lys, flow og vandets sammensætning. Et enkelt eksempel til belysning af dette:
Selv koraller fra samme moderkoral, i det samme akvarium og under næsten identiske lys og flow forhold, kan se forskellige ud. Men er det nok til at give den et nyt navn?
Lidt ondskabsfuldt kunne man påstå - at havde ORA haft denne koral – så var den ene blevet skåret af og havde fluks fået et nyt navn.
Dette er en Acropora "Tierra-del-fuego.


Tilbage til "Joe the Coral"
Jeg fik min i foråret/tidlig sommer 2014. Den blev efter kort tid i frag-tanken sat over i display, lidt over midten af akvariet. Den får rimelig meget lys og godt med flow. Den vokser godt og stødt. Jeg har ikke oplevet nogle besværligheder med den. Jeg skal til at fragge den, den er ved at blive alt for stor. Den kunne jeg godt tænke mig at få spredt rundt til nogle flere. Vi er vist ikke så mange der har den.
Jeg fandt et ældre billede da jeg lige havde sat den i display. Der er ikke så mange farver på det, men man kan se størrelsen og formen.
”Joe the coral” da den lige var sat op i display.

Billedet her er taget for knap en måned siden. Dvs den er godt to år gammel. Den vokser godt.


En lidt sjov observation jeg har gjort er, at min stort set (90-95%)udelukkende har væksten fra basen af. Først for nylig er det oprindelige frag begyndt at vokse og skyde.
Skulle der være andre her på SF der har den, hører jeg meget gerne om det. Det kunne være interessant at høre eventuelle erfaringer, om de stemmer overens med dem jeg har gjort.

Hovsa, det var jeg ikke forberedt på. Man kan ikke lægge mere end 30 billeder ud i en tråd - og jeg mangler stadig en enkelt art med tilhørende billeder.
Lidt irriterende, for jeg mangler ikke så mange billeder. Men det må jeg jo bøje mig for.
Men det er en art der er kommet med på "dispensation", så det er måske et meget godt sted at dele artiklen - når det nu ikke kan være anderledes.
Jeg lægger den sidste del ind i løbet af dagen (11.07)
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762

Rev Rokke
Indlæg: 3858
Tilmeldt: fre 28. maj 2004 00:02
Geografisk sted: Fyn
Postnummer: 5210 Odense NV
Saltvand siden: 2004

Re: De forkætrede US-koraller – mine erfaringer Del 2

Indlægaf Anders månsson » lør 16. jul 2016 12:12

fantastisk indlæg som må have krævet meget research, det er så flot skrevet og sat op som artikel...

jeg bliver næsten nødt til at prøve sps af igen... måske arten porites lyder spændende.

Site Admin
Brugeravatar
Indlæg: 6550
Tilmeldt: søn 13. mar 2005 23:34
Geografisk sted: Vancouver, Canada
Postnummer: Canada
Saltvand siden: 2005

Re: De forkætrede US-koraller – mine erfaringer Del 2

Indlægaf Hougaard » lør 16. jul 2016 18:15

Super indlæg Erik, tak :w

Kejser fisk
Brugeravatar
Indlæg: 1713
Tilmeldt: man 6. jan 2014 14:27
Geografisk sted: Odense
Postnummer: 5000 Odense C
Saltvand siden: 2014

Re: De forkætrede US-koraller – mine erfaringer Del 2

Indlægaf Wiinberg » lør 16. jul 2016 20:57

Helt enig, det er fantastisk god læsning. Jeg ser frem til fortsættelsen.

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Indlæg: 2440
Tilmeldt: man 20. maj 2013 21:45
Postnummer: 2450 København SV
Saltvand siden: 1985

Re: De forkætrede US-koraller – mine erfaringer Del 2

Indlægaf charlie saltvand » lør 16. jul 2016 22:12

R E S P E K T!!!!!!

Tak Erik :GO :GO :GO :GO :GO :GO :GO
Rumdeler 540 L +100L sump. Mixed reef. + Søhest balje på 112 L.
Se min balje her viewtopic.php?f=94&t=73750
Happy Reefing.
Don't be normal, be YOURSELF

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Indlæg: 2440
Tilmeldt: man 20. maj 2013 21:45
Postnummer: 2450 København SV
Saltvand siden: 1985

Re: De forkætrede US-koraller – mine erfaringer Del 2

Indlægaf charlie saltvand » tirs 9. aug 2016 20:46

Må vi så SNART få 3 del !!!!! :-)
Rumdeler 540 L +100L sump. Mixed reef. + Søhest balje på 112 L.
Se min balje her viewtopic.php?f=94&t=73750
Happy Reefing.
Don't be normal, be YOURSELF

Rev Rokke
Brugeravatar
Indlæg: 3108
Tilmeldt: tors 1. dec 2011 00:39
Geografisk sted: Ganløse
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden: 2005

Re: De forkætrede US-koraller – mine erfaringer Del 2

Indlægaf crazy seahorse » tors 1. sep 2016 21:23

charlie saltvand skrev:Må vi så SNART få 3 del !!!!! :-)

Sorry, en lille status omkring dette.
Jeg var klar til at lægge del 3 ind, men er løbet ind i uforudsete forhindringer.
Vi havde et strømnedbrud på nogle uger siden. Det berørte Ballerup, Måløv og Ganløse og omegn.
Jeg aner ikke noget om karakteren og grunden til det nedbrud, men det har givet problemer for en del elektronisk udstyr i det omtalte område.
Jeg havde ikke i første omgang bemærket noget, men pludselig begyndte flere dele i vores it system at opføre sig underligt.
Hardisken i en Pc stod af og vores ene server begyndte også at melde fejl. En harddisk er skadet og de andre har det ikke optimalt.
Det har nu taget vores it-mand tre dage at få overblik over skaderne. 4 nye hardiske er ved at blive installeret og han er i gang med at reinstallere alt fra vores back up.
Faktum er, at jeg ikke kan komme til materialet nu, da det lå på serveren.
Har lige fået en status og jeg får muligvis serveren ud i senere i aften. Så skal jeg have gennemgået det igen, da jeg havde lavet lidt rettelser. Jeg skal lige kontrollere, at alt er intakt. Alle billeder ligger på den pc jeg bruger nu, så det er "kun" teksten der skal løbes igennem.
Jeg lægger det ud så snart jeg er klar med det.
Der er mange billeder, omkring 50 og også nogle informationer, om specielt en af de kendte, særligt populære og ønskede morpher. Oplysninger som jeg ikke kendte i forvejen.

Forøvrigt, så sagde vores forsikring "nå, også hos jer" da vi anmeldte det, så det har grebet om sig. (Min revisor, der bor i Birkerød, skal have helt nyt telefonanlæg. Det tidligere har fået et så forsvarligt drag over nakken, så det er hinsides redning - lige som min server´s harddiske).

Erik
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Indlæg: 2440
Tilmeldt: man 20. maj 2013 21:45
Postnummer: 2450 København SV
Saltvand siden: 1985

Re: De forkætrede US-koraller – mine erfaringer Del 2

Indlægaf charlie saltvand » tors 1. sep 2016 22:00

Sikke en omgang rod.... Hvad med baljerne? Og godt du har haft back-up på. Jeg har stadig fotos her hvis dine forsvinder en dag.

Glæder mig til næste episode, det er noget af en cliffhanger du kommer med :-)
Rumdeler 540 L +100L sump. Mixed reef. + Søhest balje på 112 L.
Se min balje her viewtopic.php?f=94&t=73750
Happy Reefing.
Don't be normal, be YOURSELF

Tilbage til Koraller

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster